Love og regler for udhuse og skure, skure com.

skure com

Love og regler for udhuse og skure

Få overblik over grundens små og mindre bygninger her. Læs, hvordan de er forsikret, samt hvilke regler du skal overholde, hvis du vil opføre en ny garage eller en pavillon i haven.

Tine Nielsen

Uddannet arkitekt MAA og er ekspert indenfor arkitektur, byggeloven samt love og regler for boliger. Tine er derudover brevkasseredaktør for Spørg Bolius.

Mette Jensen

Kombineret carport og brændeskur. Arkivfoto.

Hvad er -sekundært byggeri?

Sekundært byggeri omfatter alle bygninger på grunden, som ikke er en del af selve boligen. Bygningerne må ikke anvendes til beboelse eller længerevarende ophold. Til havens små og mindre bygninger medregnes bl.a.:

For pavilloner, lysthuse, udestuer og vinterhaver gælder der andre regler.

Lille lysthus i baghaven. Arkivfoto.

Hvilke love og regler gælder for sekundære bygninger?

Lokalplaner og servitutter

Udover bestemmelserne i Bygningsreglementet kan det være krav i fx Lokalplan, eller grundejerforeningsbestemmelser der gælder for området som skal overholdes, når der bygges i dit kvarter. Der kan også være tinglyste servitutter der regulerer, hvad, hvor og hvordan du må bygge på den enkelte grund.

Du kan finde lokalplaner på din kommunes hjemmeside, eller via OIS. Servitutter, der kan gælde for din grund, kan du finde via Den Digitale Tinglysning.

Lokalplanen kan betyder yderligere begrænsninger for, hvad du skal og må bygge på din grund, og det vil så være de skærpede krav i Lokalplanen, du skal overholde.

På de enkelte kommuners hjemmeside kan du ofte finde oplysninger om love og regler og få hjælp til at finde ud af, om der er lokalplaner eller andre bestemmelser, som kan have en betydning for, hvilke slags udhuse du må opføre, og om der er bestemmelser om fx, hvilke materialer, farver m.v. der må anvendes i området eller på grunden.

Der er forskel på, om du skal søge om byggetilladelse eller frit kan gå i gang. Det afhænger bl.a. af bygningens størrelse, anvendelse og om den er integreret i huset. Arkivfoto.

Hvilke byggerier kræver byggetilladelse?

Hvis det samlede areal af udhuse, skure mm. Der opføres i tilknytning til et fritliggende enfamiliehus overstiger 50 kvadratmeter, skal du søge byggetilladelse. (For række- og klyngehuse hvis det samlede areal overstiger 20 kvadratmeter.)

Hvis det samlede areal af udhuse, garager, carporte overdækninger m.v. er mere end 50 m2 (for rækkehuse 20 m2) skal arealet desuden regnes med i beregning af bebyggelsesprocenten, hvilket kan betyde, at der skal søges byggetilladelse og i nogle tilfælde dispensation.

Selvom byggeriet er under 50 kvadratmeter, skal der desuden ansøges om byggetilladelse, hvis der er tale om en garage, en carport eller et udhus, som er integreret i det eksisterende byggeri. Eller hvis der skal søges dispensation fra andre regler i bygningsreglementet, fx de maksimalt 12 meter lang skel, at de første 2,5 m fra skel må ingen del af bygningen være højere end 2,5 m.

Både uopvarmede og opvarmede udestuer eller vinterhaver samt egentlige tilbygninger kræver altid ansøgning om byggetilladelse Du skal altid søge om byggetilladelse, hvis et byggeri øger beboelsesarealet.

Når du beregner en grunds bebyggelsesprocent, skal alt tælles med. Dog kan du trække op til 50 m2 areal af sekundære bygninger der opføres i forbindelse med fritliggende enfamiliehus fra. I række- og klyngehuse dog kun 20 m2.

Hvornår tæller småbygninger med i bebyggelsesprocenten?

Når du beregner bebyggelsesprocenten skal alt som udgangspunkt tælles med. Men når du skal beregne bebyggelsesprocenten, kan du trække op til 50 kvadratmeter af det samlede areal af småbygninger fra det areal, der danner grundlag for beregning af bebyggelsesprocenten (Bemærk: Ved rækkehuse og lign. dog kun 20 kvadratmeter).

Vær opmærksom på, at overdækkede terrasser også tæller med i bebyggelsesprocenten på lige fod med carporte, garager udhuse og lign.

Hvornår skal du videregive BBR-oplysninger for småbygninger?

Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et landsdækkende register over alle bygninger og boliger. Som ejer af fast ejendom har du pligt til at oplyse om ændringer på grunden, dvs. nybygning, tilbygning og nedrivning – det gælder også for mindre bygninger som garage, carport, udhus, udestue og overdækket terrasse.

Kommunen står for at ajourføre BBR, men du er som boligejer ansvarlig for at oplysningerne bliver opdateret og altid stemmer overens med de faktiske forhold på stedet.

Er der fejl i dine BBR-registreringer, fx at en småbygning mangler at blive registreret, skal du som ejer sørge for, at de bliver rettet. Det gør du ved at kontakte din kommune.

Et skur som dette med haveredskaber skal registreres i din forsikringspolice, for at fx skader er dækket. Arkivfoto.

Hvilke afstandsforhold skal du overholde, når du opfører mindre bygninger på grunden?

Mindre bygninger, der ikke anvendes til beboelse, kan under visse betingelser opføres nærmere naboskel, vej og sti end 2,5 meter, medmindre bestemmelser i lokalplanen foreskriver noget andet. Mindre bygninger kan fx være garager, carporte, overdækkede terrasser, drivhuse (til planter), hønsehuse og pavillioner og andre mindre bygninger. For byggeri i sommerhusområder gælder andre skærpede betingelser.

Dog skal bl.a. disse betingelser være opfyldt:

• Ingen del af bygningens ydervægge eller tag (inkl. evt. brandkam), må inden for en afstand af 2,5 meter fra naboskel være højere end 2,5 meter over terræn (eller bygningens fastsatte niveauplan.


• Den side af bygningerne, der vender mod skel, må samlet set ikke være længere end 12 meter. Er der flere småbygninger må den samlede længde mod naboskel ikke overstige 12 meter. Udhæng, der er større end 0,5 meter medregnes til bygningens længde


• Bygningen må ikke have vinduer, døre eller andre åbninger, der vender ind mod naboskel.


• Tagvand og tagrender skal holdes inde på egen grund.

Husk, at hvis du vil opføre bygninger i eller tæt på skel, er det god naboskik at indvie naboen i dine planer.

Generelt er afstandskravene for sommerhuse og sommerhusområder skærpede, hvilket betyder, at man som tommelfingerregel skal lægge 2,5 meter til alle afstande, der gælder ved enfamiliehuse.

Udover de nævnte krav gælder det, at alt byggeri skal udføres og indrettes således, "at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds-, og sundhedsmæssig henseende". Disse krav gælder uanset om bygningen kræver byggetilladelse, anmeldelse eller uden videre kan opføres. Det kan betyde, at der kan være krav til materialer og konstruktioner i forholde til de konkrete forhold på stedet, fx kan der afhængigt at udhusets placering i forhold til andre bygninger være krav om brandvæg mod skel.

Se mere om de generelle krav for hvad og hvordan du må bygge på grunden i Bygningsreglementet.

Beregn bebyggelsesprocent her

Med beregneren nedenfor kan du få et løst bud på, hvad bebyggelsesprocenten på din grund er, hvis du har et fritliggende enfamilieshus. Beregneren kræver, at du har oplysninger om størrelsen på din grund og de sekundære bygninger, der eventuelt er opført på den.

Beregneren viser også, hvor stort et areal, du fortsat må bebygge, før den tilladte bebyggelsesprocent overskrides. Forudsætningen her tager udgangspunkt bygningsreglementet, som angiver en maksimal byggeprocent på 30 procent for fritliggende enfamilieshuse. De 30 procent gælder, hvis der ikke er fastsat en anden bebyggelsesprocent i lokalplan eller servitutter.

Kilder, henvisninger og metode

Fakta: I en fakta-artikel går vi ekstra i dybden med et emne, så du kan læse al vores viden om emnet ét sted. Indholdet er uvildigt og bygger på dokumenteret viden. Indholdet bliver løbende ajourført, så gældende viden og regler er medregnet.

Итог: Love og regler for udhuse og skure Få overblik over grundens små og mindre bygninger her. Læs, hvordan de er forsikret, samt hvilke regler du skal overholde, hvis du vil opføre en ny garage eller